Entusiasme

Entusiasme betyder oprindelig en gudsbenådet tilstand (af græsk, fuld af det guddommelige), men er nu gået over til at være omtrent ensbetydende med begejstring, en affektagtig opblussen af følelser, der sædvanlig ikke har sindsbevægelsens karakter. Entusiasme kan vel lejlighedsvis, under særlige ydre forhold, forekomme hos ethvert menneske; hos enkelte personer er entusiasme et mere konstant fænomen og må da betragtes som udslag af et specielt temperament. Sådanne mennesker, entusiaster, vil i almindelighed være lidet kritiske og handledygtige, fordi affekten altid hæmmer den rolige overvejelse og som oftest forløber hurtigt, så at de stærkt opblussende følelser sjældent bliver motiver til vedholdende anstrengelser.

Synonymer: Henrykkelse, ildhu.